SIDEN SIDST...

OP | NED
16:05:2018 13:02
Horsens-angriber vraget til VM: Jeg er skuffet, men beslutningen er fair

Kjartan Finnbogason gik efter at komme med Island til VM, men er ikke blandt de 23 udvalgte. Det ærgrer AC Horsens-profilen.


- Mit helt store personlige mål for denne sæson er, at jeg bliver udtaget til den trup, som skal repræsentere Island ved VM til sommer (i Rusland, red.). Derfor har jeg brug for al den spilletid, jeg kan få.

Da Kjartan Finnbogason i begyndelsen af året så frem mod 2018 i et interview med BT, gjorde han sine ambitioner krystalklare. Forleden blev de drømme imidlertid knust, da landstræner Heimir Hallgrimsson udtog 23 islandske VM-spillere uden Finnbogason på listen.

I hvert fald ikke den rigtige Finnbogason, for efternavnebroderen Alfred er med. Men det kan AC Horsens-angriberen med fornavnet Kjartan ikke bruge til ret meget.

- Jeg har ikke været bange for at melde ud, at jeg gik efter at komme med til VM, så derfor er det også naturligt, at jeg ærgrer mig og er skuffet, men det er også en fair beslutning, siger Kjartan Finnbogason til Horsens Folkeblad.

Han har da også spillet fire testkampe, siden Island sikrede sig VM-deltagelsen, så hans personlige mål var ikke uden bund i virkeligheden. Finnbogason har dog blot scoret tre Superliga-mål i foråret, og det var altså ikke nok til en VM-udtagelse.

Han slår dog fast, at han har talt med landstræneren, der har bedt ham holde sig klar, hvis der skulle opstå skader.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED