SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
09:08:2018 10:30
Hoffenheim: Ochs kan spille på højt niveau i AaB

Tyske Hoffenheim fortæller, at flere klubber var interesserede i at leje 21-årige Philipp Ochs.


AaB har ikke gjort meget væsen af sig på transfermarkedet denne sommer, men torsdag formiddag kunne den nordjyske klub så præsentere 21-årige Philipp Ochs, der kommer til klubben på en etårig-lejeaftale fra Bundesliga-klubben Hoffenheim.

Ochs, der har spillet fem kampe for det tyske U21-landshold, får samtidig sin kontrakt forlænget med Hoffenheim til 2020.

Den tyske klub skriver på deres hjemmeside, at der var flere bejlere til den unge offensivsspiller, men at valget faldt på AaB og Superligaen af én bestemt årsag:

- I AaB kan Philipp præsentere på et meget højt niveau og få vigtig erfaring. Vi har gjort dette (lejet unge spillere ud red.) flere gange med succes, senest med Kevin Akpoguma, der nu er en fast del af vores førsteholdstrup, siger Hoffenheim-direktør Alexander Rosen til klubbens hjemmeside.

Philipp Ochs får nummer 11 i AaB og har første træning allerede i dag, torsdag. 


SIDEN SIDST...

OP | NED