SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
07:11:2018 06:27
Hobros amerikanske teenagedebutant: En fantastisk dag

19-årige Christian Cappis blev præsenteret i Hobro IK tirsdag morgen, og om aftenen startede han i 2-4-nederlaget til OB i Sydbank Pokalen. En drengedrøm siger den unge amerikaner.


Hobro IK måtte tirsdag aften lade livet i Sydbank Pokalen efter et nederlag på 2-4 hjemme på DS Arena til OB.

Med fra start havde nordjyderne den 19-årige amerikaner Christian Cappis, der tidligere på dagen var blevet præsenteret som ny spiller i klubben efter at have imponeret over flere ugers prøvetræning.

Cappis spillede 56 minutter, før han blev udskiftet til fordel for Edgar Babayan, og på trods af det ærgerlige pokalexit var det en uforglemmelig dag for midtbanespilleren.

- Det har været en fantastisk dag. Jeg har drømt om det, siden jeg var en lille knægt, siger Cappis til Hobro IK’s Youtubekanal.

- Det kunne selvfølgelig være gået bedre. At tabe er aldrig godt, specielt ikke på hjemmebane. Men der var også positive takter. Personligt spillede jeg solidt i mine første kamp, så der er noget, vi kan bygge videre på.

Cappis lægger heller ikke skjul på, at omgivelserne i Hobro er anderledes sammenlignet med USA, hvor han er vokset på i Texas, men han er blevet budt velkommen med åbne arme.

- Det har været godt indtil videre (at falde til, red.). Det er en noget mindre by, end jeg er vant til hjemme fra USA, men alle spillerne og trænerstaben har taget godt imod mig, hvilket har gjort det let for mig, siger Cappis.

Christian Cappis gør sig primært på den centrale midtbane. Søndag kan han få Superligadebut, når Hobo får besøg af Vendsyssel på hjemmebane.


SIDEN SIDST...

OP | NED