SIDEN SIDST...

OP | NED
09:02:2019 14:42
Hjulmand: Fedt at starte mod Brøndby

FC Nordsjælland-cheftræner Kasper Hjulmand glæder sig over at indlede forårssæsonen med en kamp mod Brøndby. Træneren forventer to hold, der kommer flyvende.


Om et døgn tager FC Nordsjælland hul på klubbens forår, når Brøndby lægger vejen forbi Right to Dream Park i Farum.

Målene plejer at vælge ind i de to mandskabers indbyrdes opgør, siden Alexander Zornigers ankomst til Brøndby. Da klubberne senest mødtes i det nordsjællandske i mesterskabsspillet sidste sæson, vandt Brøndby 4-3.

FCN-cheftræner Kasper Hjulmand regner med, at det også bliver underholdende denne gang og glæder sig over, at klubben fra den københavnske vestegn er modstanderen i premieren.

- Det er fedt at starte med sådan en kamp mod Brøndby, og vi er toptændte. Det ville vi nu have været uanset, hvem vi skulle møde, men kampene mod Brøndby har altid en særlig intensitet og er tit målrige, siger Hjulmand til fcn.dk og tilføjer:

- Der skal to til en tango, og det er to hold, der kommer flyvende. Brøndby vil sætte os under maksimalt tidspres med bolden, men vi ved også, at gør vi det rigtigt, kan der også hurtigt lure et mål til os. Det er aldrig så kontrolleret, og det vil alle gerne se.

FC Nordsjælland ligger inden kampen på tiendepladsen i Superligaen med 24 point, hvilket er seks færre end Brøndby på tredjepladsen.


SIDEN SIDST...

OP | NED