SIDEN SIDST...

OP | NED
04:12:2018 11:00
Halimi fik sin første startplads i weekenden: Det har været svært

Besar Halimi fortæller, at han havde svært ved at komme i gang denne sæson, hvor han først kom sent til Brøndby.


Det er kun blevet til én sølle startplads for Besar Halimis vedkommende i denne sæson, hvor han kan kalde sig permanent Brøndby-spiller.

Det står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor midtbanespilleren fik masser af spilletid for Superliga-klubben under sin lejeaftale, og derfor har forventningerne også været skruet i vejret, da Brøndby hentede ham tilbage.

Besar Halimi ankom først til Brøndby i slutningen af august, og allerede på det tidspunkt var han noget efter sine holdkammerater, og det har betydet, at Alexander Zorniger i stedet har set andre spilleres vej.

- Jeg kom i gang ret sent, og drengene havde allerede spillet fire kampe, da jeg ankom. Det er svært, for vi gjorde det ikke ret godt, så det har været svært at komme rigtigt i gang, men jeg har bare trænet og ventet på min chance, og nu står jeg her. Mit mål er at give alt, hvad jeg har i preseason til vinter, og se frem mod næste år, fortæller Besar Halimi til 3point.dk.

I weekenden var midtbanespilleren fra Kosovo valgt i startopstillingen mod Hobro, da Lasse Vigen Christensen var ude med karantæne. I alt har han spillet otte Superliga-kampe denne sæson.


SIDEN SIDST...

OP | NED