SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 21:06
Guira udtaget til landsholdet

Adama Guira skal repræsentere Burkina Faso ved den næste landsholdspause.


Når Adama Guira har overstået kampen mod Brøndby IF fredag aften, drager den afrikanske midtbanemand afsted på tur med sit landshold.

AGF-spilleren er nemlig blevet udtaget til Burkina Fasos landshold, der skal spille kvalifikationskamp til de afrikanske mesterskaber mod Angola. Den kamp spilles den 18. november.

Adama Guira har spillet 16 landskampe for Burkina Faso, og sidste gang var for halvandet år siden, hvor han spillede testkamp mod Marokko.

Burkina Faso ligger på nuværende tidspunkt på andenpladsen i kvalifikationspuljen efter fire runder.

30-årige Adama Guira er fast mand for AGF og har spillet alle mulige minutter i Superligaen denne sæson undtaget seks minutter mod AC Horsens og en kamp mod AaB, hvor han var ramt af karantæne.


SIDEN SIDST...

OP | NED