SIDEN SIDST...

OP | NED
10:02:2019 12:49
Götze efter vanvittigt pointtab: Det er virkelig bittert

Borussia Dortmunds Mario Götze er alt andet end tilfreds med, at holdet lørdag smed en 3-0 føring mod Hoffenheim.


Borussia Dortmund var uden danskere, da de lørdag aften tabte et vigtigt skridt i kampen om det tyske mesterskab. Førerholdet var foran med 3-0 med tyve minutter tilbage i lørdagens kamp mod Hoffenheim, men efter et vildt comeback fra udeholdet endte opgøret 3-3.

Mario Götze var både i målscorerens og oplæggerens rolle i kampen, og han begriber stadig ikke, hvordan Dortmund ikke endte som sejrsherrere. 

- Når man er foran 3-0 på hjemmebane og spiller 3-3, er det virkelig bittert. Det skulle ikke være sket. Vi gav intet væk i lang tid, og så begyndte tingene virkelig at gå imod os. Vi fortjente at vinde kampen, sagde Mario Götze efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bayern München vandt senere på lørdagen over Schalke, og forspringet til Bayern er nu nede på fem point. 


SIDEN SIDST...

OP | NED