SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
11:10:2018 13:07
Fremad Amager ansætter russisk sportschef

Fremad Amager har ansat russeren Timur Daguev som ny sportschef.


Fremad Amager har længe været på udkig efter en sportschef, og nu er det lykkedes københavnerklubben at finde den mand, der skal stå med det sportslige ansvar i klubben.

Han er fundet i Rusland.

Russeren Timur Daguev er således ny sportschef i Fremad Amager. NordicBet Liga-klubben fik tidligere på året nye, udenlandske ejere, og denne ejerkreds arbejder tæt sammen med det svensk-ejede scouting-selskab Lucid Sport. Herfra har man plukket Timur Daguev fra et job som international konsulent.

- Det er en meget stor chance for mig, og jeg er stolt over at blive sportschef i en klub med historie og traditioner. Jeg kommer til at gå til opgaven med ydmyghed og troen på, at jeg med et stærkt samarbejde med den øvrige stab kan være med til at skabe en endnu bedre fremtid for Fremad Amager, siger Timur Daguev til klubbens hjemmeside.

Fremad Amager oplyser deusden, at 52-årige Michael Jahn er udnævnt som ny CEO i klubben, og han kommer dermed til at have det overordnede ansvar for organisationen.

Fremad Amager er på tiendepladsen i NordicBet Ligaen. 


SIDEN SIDST...

OP | NED