SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:10:2018 19:22
Fire spillere til én plads: SønderjyskE har et luksusproblem

Der er hård kamp om positionen som venstre back hos SønderjyskE i øjeblikket, og klubbens sportschef kalder det for et luksusproblem.


Fire forskellige spillere har optrådt på venstre back for SønderjyskE i denne sæson.

I starten af sæsonen var Nicholas Marfelt førstevalg på positionen, sidenhen har Simon Poulsen overtaget den position, og derudover har sommererhvervelsen Joao Pereira og senest alsidige Jeppe Simonsen også spillet positionen.

De mange spillere til én og samme position er uhørt, og lige nu ligner Nicholas Marfelt sorteper, selvom han for ikke længe siden var øverst i hierarkiet. Derfor kalder Hans Jørgen Haysen også situationen for et luksusproblem.

- Han røg ind i nogle uheldige kampe, hvor han ikke spillede så godt. Oven i det blev han skadet og var ude i en måned. Nu er han tilbage for fuldkraft og fik et indhop i pokalen, og han var med på bænken sidste gang. Så længere væk er han heller ikke. Det er lidt et luksusproblem, vi taler om, fortæller SønderjyskEs sportschef til Jydske Vestkysten.

I øjeblikket er Nicholas Marfelt småskadet, mens Joao Pereira er sat udenfor med en skade, og i weekenden måtte Simon Poulsen også forlade banen før tid. De har dog nu landskampspausen til at komme sig, men ellers står den tidligere angriber, Jeppe Simonsen, klar til at slå til.


SIDEN SIDST...

OP | NED