SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 20:30
FCM tog første stik i UEFA Youth League

FC Midtjylland vandt det første opgør mod Hamilton med 2-0 på hjemmebane.


Som vindere af deres egen turnering spiller FC Midtjylland playoff til UEFA Youth League-slutspillet, hvor de bliver blandet med ungdomsholdene fra Champions League.

I anden runde skal de op mod Hamilton, hvor første opgør blev spillet her til aften. Og her var der ingen slinger i valsen.

Efter 14 minutter bragte Casper Tengstedt det danske mandskab foran 1-0, da han fandt vej til netmaskerne.

Selvsamme Casper Tengstedt var på pletten igen 14 minutter senere, da han fordoblede føringen til 2-0. Tengstedt afsluttede fladt fra venstresiden af feltet og passerede altså målmanden.

FC Midtjylland havde flere muligheder for at komme yderligere foran i første halvleg, men de chancer blev misbrugt.

I anden halvleg kom Hamilton frem til et par muligheder, men FC Midtjylland formåede at holde buret rent. FC Midtjylland formåede heller ikke at score i anden halvleg, og så vandt de unge ulve med 2-0.

Returopgøret spilles onsdag den 28. november.


SIDEN SIDST...

OP | NED