SIDEN SIDST...

OP | NED
07:02:2019 20:29
FCK-lejesvend i EFB-truppen til AGF-gyser

Når Esbjerg FB fredag aften indleder Supeliga-forårssæsonen mod AGF, kan Carlo Holse få debut for vestjyderne.


I skrivende stund er der mindre end et døgn, Superliga-bolden ruller igen.

Fredag aften tager AGF imod Esbjerg på Ceres Park, og vestjydernes hollandske cheftræner, John Lammers, har nu udtaget sin trup til opgøret.

Blandt de udvalgte er ikke overraskende den unge offensivspiller Carlo Holse, som EFB har lejet i FC København for resten af sæsonen. Han kan få officiel debut.

Klubben har ikke lagt skjul på, at den har store forventninger til Holse, hvilket hans nummer 10 også må betragtes som et symbol på.

Esbjerg må til gengæld undvære Adane Tighadouini, Emmanuel Oit Essigba og Kristian Riis på grund af skader.

EFB-truppen til kampen mod AGF:

16. Jeppe Højbjerg

35. Lasse Mikkelsen
5. Markus Halsti

6. Lasha Parunashvili

7. Joni Kauko

8. Rodolph Austin

9. Adrian Petre

10. Carlo Holse

14. Jesper Lauridsen

18. William Møller

21. Mark Brink

23. Yuri Yakovenko

25. Jeppe Brinch

26. Mathias Kristensen

38. Jacob Lungi Sørensen
40. Daniel Anyembe

44. Mads Zaar

50. Mads Larsen


SIDEN SIDST...

OP | NED