SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:10:2018 16:31
FC Midtjylland holder på resten af trænerstaben

Jess Thorup er ny cheftræner i KAA Gent, men Kristian Bak og Brian Priske bliver i FC Midtjylland.


Jess Thorup er onsdag blevet præsenteret som ny cheftræner i KAA Gent, og den nu forhenværende FC Midtjylland-træner bliver ikke umiddelbart flankeret af en landsmand på trænerbænken i den belgiske klub.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at en cheftræner tager sine assistenter og øvrige kollegaer med til et nyt job, men direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, oplyser på et pressemøde, at de danske mestre holder fast på alle øvrige medarbejdere end Jess Thorup.

Dermed forbliver navne som Kristian Bak og Brian Priske i FC Midtjylland og skal være en del af teamet sammen med den nyansatte cheftræner Kenneth Andersen.

Hvem der bliver assistent for Jess Thorup i KAA Gent er uvist. 


SIDEN SIDST...

OP | NED