SIDEN SIDST...

OP | NED
12:11:2017 12:00
Eriksen på landsholdet: Jeg har aldrig spillet dårligt

Christian Eriksen har i hele siden landsholdskarriere præsteret på et højt niveau, mener han selv.


Den allerstørste profil på det danske landshold i år har uden tvivl været Christian Eriksen. Tottenham-profilen er nemlig begyndt at finde vej til kassen samtidig med, at han også selv lægger op til mål.

Tidligere har Eriksen fået kritik for at være anonym på landsholdet, men faktisk synes han selv, at han altid har gjort det godt i den rød-hvide trøje. Han anerkender imidlertid, at hans rolle har ændret sig lidt.

- Jeg synes ikke selv, jeg har spillet så mange dårlige landskampe som sådan. Man har måske gjort det på en lidt andet måde og ikke været så afgørende, som man er nu, men stadig skabt mange chancer og mange gode situationer, hvor det er det sidste, der ligesom har manglet. Så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det fortsætter forhåbentligt, siger Eriksen til TV2.

- Forskellen er jo bare, at bolden bliver puttet i kassen nu.

Christian Eriksen fik debut på seniorlandsholdet tilbage i 2010 som 18-årig.


SIDEN SIDST...

OP | NED