SIDEN SIDST...

OP | NED
08:02:2019 07:39
Emre Can: Kan ikke vente med at vinde Champions League

Den tyske Juventus-spiller insisterer på, at spillerne er lige så sultne efter en Champions League-triumf som fansene.


Juventus er blandt de klare favoritter til at løfte Champions League-trofæet i denne sæson, og det er noget, som fansene har skreget på i lang tid. Emre Can var med til at tabe med Liverpool i sidste sæson, men det vil han gøre anderledes i år.

- Jeg tabte Champions League-finalen mod Ronaldo sidste sæson. I år vil jeg vinde den med ham. Jeg har hørt mange gange i Italien, at vores fans siger, at vi er nødt til at vinde. Fansene kan ikke vente, og det kan vi selvfølgelig heller ikke, siger han til Sky Sport Italia.

Først står den italienske storklub overfor Atletico Madrid i ottendedelsfinalen, og det bliver ifølge Emre Can ikke en let opgave mod et meget stærkt organiseret mandskab, men med de kvaliteter Juventus-holdet besidder, kan det sagtens lade sig gøre, mener han.

De forsvarende italienske mestre har indtil videre været ganske suveræne i sæsonen, hvor de fortsat er ubesejret i Serie A efter 22 spillerunder.


SIDEN SIDST...

OP | NED