SIDEN SIDST...

OP | NED
12:11:2017 13:31
Ekspert: Sverige har et stærkt kollektivt udtryk

Sverige er godt på vej til at slå Italien ud af VM-playoff efter sejr i første kamp.


I hvert fald lykkedes det i fredags for Sverige at banke Italien med 1-0 på hjemmebane, hvilket har høstet store roser i de internationale medier.

Præstationer afføder da også respekt for den danske ekspert Morten Bruun, som er imponeret over det svenske kollektiv på banen.

- Jeg kan ikke se, at det svenske landshold som det er sat sammen, kunne have gjort det bedre. Det var et fantastisk eksempel på, hvad kollektiv parathed kan gøre ved et hold, for tager mand for mand er næsten alle de svenske spillere de italienske underlegne. Men de kommer jo ud med et helt fantastisk udtryk, hvor de er enormt aggressive og risikovillige.

- Sverige har et enormt stærkt kollektivt udtryk, og man skal ikke undervurdere det svenske hold. De er stærkere end mange danskere tror, siger Morten Bruun ifølge BT Sporten.

Sverige var sidst til VM i 2006, hvor de tabte til Tyskland i første slutspilskamp.


SIDEN SIDST...

OP | NED