SIDEN SIDST...

OP | NED
08:11:2018 10:59
Disciplinærinstans rejser sag mod Vejle og Sormani

Fodboldens Disciplinærinstans har bedt Vejle Boldklub om en redegørelse på baggrund af en situation i kampen mod AC Horsens i mandags.


Tirsdag kunne formanden i Fodboldens Disciplinærinstans fortælle, at man var opmærksomme på tv-billederne fra Vejle Stadion mandag aften, hvor Vejle Boldklub havde besøg af AC Horsens. 

Billederne viste den karantæneramte cheftræner Adolfo Sormani sidde på tilskuerpladserne og tale i en telefon, mens klubbens målmandstræner Marco Ferrari modtog beskeder i en øresnegl.

Assistenttræner Morten Bisgaard kunne efterfølgende fortælle, at det var et nyt scoutingsystem, som Ferrari havde kontakt til, da det da også er imod reglerne, at en karantæneramt træner har kontakt med holdet fra en time inden kickoff, og indtil kampen er slut.

Nu har Fodboldens Disciplinærinstans dog besluttet at rejse en sag mod Adolfo Sormani. Vejle Boldklub er nemlig blevet bedt om en redegørelse, fortæller den tekniske chef i klubben, Jacob Krüger, til Vejle Amts Folkeblad.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvad Vejle skriver i redegørelsen.

Adolfo Sormani fik karantæne efter pokalkampen mod Kolding IF, hvor han blev udvist.


SIDEN SIDST...

OP | NED