SIDEN SIDST...

OP | NED
10:06:2018 09:29
Delaney om Dortmund-skiftet: Giver mig ro før VM

Thomas Delaney er godt tilfreds med, at han har fået skiftet til Dortmund på plads inden VM.


Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney skiftede i torsdags fra Werder Bremen til Borussia Dortmund, da han tog med privatfly fra landsholdslejren og fik styr på lægetjek og underskrivning af kontrakten.

Netop at det sker, inden VM går i gang, betyder en del for Delaney. Det slog han fast umiddelbart efter Danmarks sejr på 2-0 over Mexico lørdag aften.

- Jeg er glad for det skifte før VM. Det gør, at jeg får ro. Det er jo en kæmpe klub, og jeg er meget, meget glad, og jeg er spændt på at komme til at spille på det stadion, lyder det fra Delaney.

Dortmunds hjemmebane Signal Iduna Park har plads til 81.360 tilskuere, og dermed er det Tysklands største stadion, som Delaney nu skal have som sin hjemmebane. Desuden er stadionet også kendt for sin ene endetribune, som bliver kaldt "Die gelbe Wand", hvor Dortmunds vildeste fans holder til.

Delaney fortæller desuden også, at selve dagen i torsdags ikke var så lang en dag, men at han var ganske udmattet efterfølgende, da der skete en del ting. Men han glæder nu bare frem til, at have styr på sin fremtid.

Kontrakten mellem Dortmund og 26-årige Delaney er på fire år.

Thomsa Delaney og resten det danske landshold spiller sin første kamp ved VM på lørdag klokken 18, hvor Peru står klar. 


SIDEN SIDST...

OP | NED