SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
16:05:2018 09:53
Del Piero: Buffon fortjener samme afsked som jeg fik

Det ser ud til, at Buffon spiller sin sidste Juventus-kamp på lørdag. Her håber Juve-ikonet, Del Piero, på at han kan få samme æresrunde, som han selv fik, da han spillede sin sidste kamp i klubben.


Der var voksne mænd, der nok ikke havde grædt i årevis, der måtte se sig selv med våde øjne, da Alessandro Del Piero stoppede i Juventus i 2012. Her blev han udskiftet i den sidste kamp, hvorefter han gik en æresrunde omkring banen.

Nu lader det til, at endnu en af klubbens helt store profiler gennem historien stopper. Her er der selvfølgelig tale om Gianluigi Buffon, som sandsynligvis spiller sin sidste kamp lørdag mod Verona.

I et interview med Calciomercato fortæller Del Piero, at han håber på, at Buffon kan få den samme afsked som han selv fik.

- Det ville være fantastisk, hvis Gigi blev æret af hele stadionet, som de gjorde det ved mig, da jeg gik rundt om banen. Det var en handling, jeg lavede, for at takke de mennesker, som jeg elsker og som elsker mig, lyder det fra 'Pinturicchio'.

Det er forventet, at det er et karrierestop, som bliver offentliggjort af Gianluigi Buffon, når han torsdag holder et pressemøde.

Kampen mellem Juventus og Verona, som sandsynligvis bliver Buffons sidste i Juventus-trøjen spilles lørdag klokken 15 på Allianz Arena i Torino.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED