SIDEN SIDST...

OP | NED
13:06:2018 07:36
Danske VM-spillere kan ikke frit forlade hotellet, hvis de vil

Der er både vagter og metaldetektorer til at passe på den danske VM-trup, mens de opholder sig på Beton Brut Resort.


Der er i den grad fokus på, at sikkerheden skal være i top, når den danske VM-trup opholder sig på hotellet, Beton Brut Resort, i Rusland.

Først og fremmest har truppen vagter til at passe på spillerne, mens alle skal gå gennem metaldetektorer, inden de kan bevæge sig ind på hotellet.

Og så må VM-spillerne ikke bare forlade hotellet, hvis de pludselig får lyst.

- Det kan de ikke. Vi har lavet nogle sikkerhedsmæssige tiltag, så alt er sikkert, siger Åge Hareide til BT.

- Det var aftalt på forhånd. Det er bedre på den måde, og vi er glade for, at de passer på os, tilføjer landstræneren. Er det dog nødvendigt, vil et par sikkerhedsfolk tage med den pågældende spiller.

Yderligere kan landsholdskokken, Per Thøstesen, berette om, at vagterne tjekker efter mulige bomber på hotellet hver eneste dag.


SIDEN SIDST...

OP | NED