SIDEN SIDST...

OP | NED
08:01:2019 12:11
Dansk Newcastle-bomber vil bevise sit værd på lån

Elias Sørensen, som i går forlængede sin kontrakt med Newcastle, håber på at blive udlejet, så han kan blive endnu skarpere og få sin chance for The Magpies' førstehold.


19-årige Elias Sørensen har fundet nettet hele 19 gange for Newcastles reservehold denne sæson, hvilket mandag blev belønnet med en ny kontrakt på 3,5 år.

Men danskeren har trods sit store potentiale ikke fået sin debut for Rafael Benitez' førstehold, og nu håber Sørensen på at blive udlejet, så han kan tage endnu et skridt mod debuten for Newcastle i Premier League.

- Målet er at komme på førsteholdet i Newcastle. Et lån ville hjælpe mig meget, for du spiller mod større og stærkere spillere hver uge. Alle spillerne på U21-holdet slider og slæber for at komme ind på førsteholdet, fortæller danskeren til Daily Mirror.

Elias Sørensen overlader dog trygt sin nærmeste fremtid i hænderne på Rafael Benitez.

- Jeg venter på at se, hvad der sker i januarvinduet. Hvis træneren ønsker, at jeg skal udlejes, tager jeg på lån. Ønsker han, at jeg skal blive, bliver jeg, siger Sørensen.

- Det er op til klubben og træneren, og jeg stoler på dem. Træneren er verdensklasse.

Newcastle kigger angiveligt på muligheder for et udlån af Sørensen til en Championship- eller League One-klub. 


SIDEN SIDST...

OP | NED