SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
11:09:2018 09:41
Dansk indkasttræner i Liverpool: Klopp ringede selv og ansatte mig

Thomas Grønnemark er træner Liverpools spillere i indkast, og ifølge danskeren var det Jürgen Klopp, der personligt tog kontakt til ham og afholdt møder, inden han fik tjansen.


Det har været et par hektiske uger for Thomas Grønnemark. Siden den danske indkasttræner blev ansat af Liverpool i slutningen af august, har medier fra ind- og udland kimet ham ned for at høre historien om den usædvanlige beskæftigelse at lære andre at kaste indkast.

Grønnemark har gjort det i årevis, men først nu er interessen eksploderet. Det var dog ikke noget, han selv søgte, hverken interessen eller jobbet i Liverpool. Han har tidligere udsendt en slags åben jobansøgning til landstræner Åge Hareide, men i tilfældet Liverpool var det manager Jürgen Klopp, der kom til ham.

- Jürgen Klopp havde aldrig hørt om en indkasttræner før, og da han læste i et tysk magasin, at jeg eksisterede, så tænkte han, at indkastene i Liverpool godt kunne forbedres. Han kontaktede mig, og vi tog nogle møder, og han har efterfølgende sagt, at han var 100 procent sikker på, at han ville ansætte mig, efter han havde mødt mig, siger Thomas Grønnemark til Euroman.

- Jeg har ikke været ude og lave nogen markedsføringskampagner eller har prøvet at byde mig til. Det var Liverpool, som henvendte sig til mig, og det er en kæmpe ære. Jeg er meget beæret over, at jeg har fået denne mulighed.

Den danske specialist holder verdensrekorden for det længste indkast målt i historien, og han har trænet flere danske hold i at kaste langt, herunder Viborg FF, FC Midtjylland og AC Horsens.

I foråret gav han et langt interview til tipsbladet.dk, hvor han fortalte om sit virke, og om at han jævnligt drømmer om indkast. Læs det interview her.


SIDEN SIDST...

OP | NED