SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
06:12:2018 09:00
Dansk bud på svensk back: Det må min agent tage sig af

En dansk klub har angiveligt budt på svenske Adam Andersson, der er tvillingebror til FCM-profilen Joel Andersson. Nu kommenterer han historien.


Onsdag kunne det svenske medie FotbollDirekt fortælle, at en dansk klub har afgivet et bud på 2,9 millioner kroner for backen Adam Andersson, der til dagligt tørner ud for BK Häcken. Adam Andersson er tvillingebror til FC Midtjylland-profilen Joel Andersson, men om det er de danske mestre, der igen har snøren ude, melder historien ikke noget om.

Adam Andersson kan både begå sig som venstre- og højre back, og han står noteret for 67 kampe for BK Häcken. Han har to år tilbage af sin kontrakt med den svenske klub, men spørgsmålet er altså, om han er på vej til dansk fodbold i det kommende transfervindue.

Hovedpersonen ønsker ikke at bidrage særlig meget til spekulationerne og meldingerne om et bud fra en dansk klub.

- Jeg tilhører Häcken, og det er sådan, det er. Der er ikke så meget andet lige nu. Der er pause nu, og jeg fokuserer udelukkende på januar, og så må min agent og øvrige tage sig af resten. Hvis Häcken har en plan med mig, vil jeg helt sikkert gerne blive. Det handler bare om, at vi er på samme vej, siger Adam Andersson til Fotbollskanalen.

Det var også i BK Häcken, at FC Midtjylland købte Joel Andersson i sommerens transfervindue - det skete angiveligt for et beløb lige under 10 miilioner kroner. 


SIDEN SIDST...

OP | NED