SIDEN SIDST...

OP | NED
05:12:2018 21:08
Chelsea tilbyder Eden Hazard rekord-kontrakt

Ifølge Sky Sports har Chelsea tilbudt Eden Hazard, der vil gøre ham til klubbens bedst betalte spiller nogensinde.


Der har været sagt og skrevet meget om Eden Hazard og hans fremtid i Chelsea. Belgieren har tidligere sværget troskab til Chelsea, men på det seneste har Hazard åbnet op for et skifte til sommer.  

Nu vil Chelsea eftersigende sætte en stopper for spekulationerne ved at tilbyde belgieren en ny kontrakt. En kontrakt, der kan være svær at sige nej til. Engelske Sky Sports skriver nemlig, at Chelsea har tilbudt Hazard en kontrakt, der med en ugeløn i omegnen af 2,5 mio. kr. vil gøre ham til den bedst betalte spiller i Chelseas historie. 

Chelsea-manager Maurizio Sarri udtalte tirsdag følgende om kontraktforhandlingerne med Eden Hazard. 

- Selvfølgelig ønsker jeg, at Eden Hazard bliver, men kun hvis han selv ønsker det. Jeg ved, at der klubben og Edens repræsentanter taler sammen hver uge. Klubben er klar til at give ham en ny kontrakt, når det skal være. Det er op til ham, hvis han ønsker at forlænge, siger Sarri til Sky Sports.

Eden Hazard og Chelsea besøger onsdag aften Wolves i Premier League. 


SIDEN SIDST...

OP | NED