SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
08:09:2018 22:14
Chelsea kiggede på fransk landsholdsmålmand inden rekordkøb af Kepa

Chelsea havde den franske landsholdsmålmand, Alphonse Areola, på blokken. Men den engelske storklub endte med at købe Kepa Arrizabalaga for et rekordbeløb.


Der er blevet foretaget en ændring på målmandsposten i Chelsea. Ud er gået Thibaut Courtois, og ind er kommet Kepa Arrizabalaga. Det kunne dog have været en anden spiller, som Chelsea havde købt.

Inden klubben besluttede sig for at købe Kepa Arrizabalaga, der endte med at blive verdens dyreste målmand med et prisskilt på 592 kroner, havde the Blues et kig på den franske landsholdsmålmand, Alphonse Areola.

- Vi snakkede meget sammen over sommeren. Han ønskede at komme hertil, men den endelige beslutning var ikke min, fortæller Chelseas målmandstræner, Christophe Lollichon, til Le Figaro.

Den franske målmandstræner har længe haft et godt øje til Paris Saint-Germain-målmanden, som fik sin landsholdsdebut tidligere på ugen.

- Det havde været en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Jeg behøvede ikke at vente indtil torsdag for at opdage Alphonse. I min bog er han allerede den bedste franske målmand i dag, siger han blandt andet.

25-årige Alphonse Areola er startet inde i de seneste to kampe for Paris Saint-Germain, men det ventes at Gianluigi Buffon over hele sæsonen vil være den foretrukne mand mellem stængerne. 


SIDEN SIDST...

OP | NED