SIDEN SIDST...

OP | NED
10:01:2019 09:32
Chelsea i tvivl om Higuaín og Barella: Går efter Zenit-argentiner i stedet

London-klubbens interesse i de to Serie A-spillere er dæmpet på grund af de høje priser, de italienske klubber kræver.


Chelsea er ikke overbeviste om fornuften i at hente Gonzalo Higuaín og Nicoló Barella, og vil i stedet satse på at hente Zenit Sankt Petersborgs Leandro Paredes. Det melder flere italienske medier.

Den engelske klub er, ifølge Sky Sports Italia, tilbageholdende overfor at bruge de 410 millioner kroner på Higuaín, som er det beløb, som Juventus kræver for argentineren. Dertil skal lægges det beløb, Milan skal have for at lade Higuaín gå seks måneder før hans låneaftale udløber.

Mangler erstatning for Fabregas
Chelsea har også været meldt interesserede i Cagliaris Nicoló Barella, der ses som en erstatning for Cesc Fabregas, men er ikke interesseret i at betale de 375 millioner kroner, som den italienske klub kræver. Napoli siges at være forrest i kapløbet om Barellas signatur.

I stedet har Chelsea rettet blikket mod Rusland, hvor London-klubben har udset sig Zenit Sankt Petersborgs 24-årige argentiner, Leandro Paredes. Midtbanespilleren kom til Rusland fra Roma i sommeren 2017, og kostede dengang 170 millioner kroner. 

Leandro Paredes har scoret fire mål og lavet fire assists i 22 kampe for Zenit Sankt Petersborg i denne sæson.


SIDEN SIDST...

OP | NED