SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
13:06:2018 09:18
Bo H. om Skytte: Han kan gøre en forskel fra dag ét

Bo Henriksen glæder sig over tilgangen af lejesvenden Sammy Skytte, der kan hjælpe fra dag ét.


FC Midtjylland meldte onsdag ud, at den 21-årige midtbanespiller Sammy Skytte skifter fra Silkeborg IF til de danske mestre.

Skytte kommer imidlertid ikke til at optræde i FC Midtjyllands sorte trøje i den kommende sæson. Midtjyderne har således valgt at udleje midtbanetalentet til AC Horsens i den kommende sæson.

Og det er noget, der glæder cheftræner Bo Henriksen, som mener, at Skytte er et af Danmarks største talenter. Det fortæller han til AC Horsens' hjemmeside. 

- Sammy Skytte er et af de største talenter i Danmark, og han er en spiller, vi har fulgt gennem længere tid og spillet mod i de seneste tre sæsoner, lyder det fra Henriksen, der tilføjer, at Skytte kan hjælpe med det samme:

- Han har nogle fuldstændig vanvittige kompetencer og en meget spændende pakke, som kan blive endnu mere komplet, og vi glæder os til at indfri hans potentiale sammen med ham. Vi er stolte over, at han skal spille for os, og i mine øjne er han en spiller, der kan gøre en forskel fra dag ét, fortæller Bo Henriksen.

Den høje midtbanespiller har spillet hele sin karriere hos Silkeborg IF, hvor det i sidste sæson blev til 24 Superliga-kampe.


SIDEN SIDST...

OP | NED