SIDEN SIDST...

OP | NED
13:06:2018 09:46
Blatter uenig med DBU: Marokko er det logiske valg

I dag skal værten til VM i 2026 findes. Bør det være Nordamerika eller Marokko, der får værtsrollen? Tidligere FIFA-præsident, Sepp Blatter, er ikke i tvivl.


Spørger man DBU-formand, Jesper Møller, hersker der ingen tvivl om, hvem DBU har tænkt sig at stemme på som værter ved VM i 2026.

Nordamerika (USA, Mexico og Canada) er det mest bæredygtige bud, for landene har allerede alle faciliteter på plads, lyder formandens begrundelse for DBU's valg i et interview med Ekstra Bladet.

Men sådan ser den tidligere FIFA-præsident, Sepp Blatter, slet ikke på det.

- Marokko er det logiske valg. Det er det, fordi FIFA i øjeblikket har taget en beslutning om, at vi ikke længere kan acceptere værter med to - eller for den sags skyld tre - lande, lyder det fra Sepp Blatter.

- Det er holdningen, efter vores erfaringer ved VM i 2002, da Korea og Japan afholdt turneringen. Det var et mareridt, tilføjer han.

Sepp Blatter afsoner i øjeblikket sin karantæne på seks år på grund af korruption. Alligevel er han inviteret med til VM af Vladimir Putin.


SIDEN SIDST...

OP | NED