SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
15:05:2018 13:22
Bjellands kontraktsituation skyld i manglende spilletid

Andreas Bjelland har ikke spillet for Brentford FC i snart en måned, men det skyldes ikke en skade til den danske landsholdsspiller. Bjelland forlader efter alt at dømme klubben efter denne sæson.


Andreas Bjelland var en vigtig mand for Danmark i VM-kvalifikationen, og han er et sikkert navn i Åge Hareides VM-trup, hvis han ellers kan holde sig skadesfri. Midtstopperen har imidlertid været plaget af en skade i foråret, og han var slet ikke på banen for klubholdet Brentford FC i den sidste måned af sæsonen.

Landstræneren er imidlertid ikke bekymret for den venstrebenede forsvarsspiller. Det var nemlig ikke en skade, der lagde til grund for den manglende spilletid.

30. juni udløber Bjellands kontrakt med Brentford FC, og Sky Sports har tidligere meldt, at danskeren ikke vil forlænge aftalen, fordi han har en drøm om at finde en klub i Premier League. De informationer stemmer overens med, hvad tipsbladet.dk har erfaret.

- Andreas Bjelland er klar. Han er frisk. At han har siddet udenfor skyldes mest, at han ikke har underskrevet en ny kontrakt med Brentford. Vi har haft en læge af sted for at kigge på ham, og det ser fint ud, siger Åge Hareide.

Hvad fremtiden bringer for Andreas Bjelland er uvist, og spillerens agent, Michael Stensgaard, vil ikke bekræfte forlydender om, at kontrakten med Brentford FC ikke forlænges. Faktum er, at den har udløbsdato om godt en måned.

- Jeg kan ikke sige så meget om Andreas' situation på nuværende tidspunkt. Vi holder alle muligheder åbne, og lige nu er fokus på, at Andreas skal slutte sæsonen af på en god måde. Så må vi se, hvad der sker til sommer, siger Michael Stensgaard til tipsbladet.dk.

Andreas Bjelland har tørnet ud for Brentford FC siden sommeren 2015. Han fylder 30 i starten af juli.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED