SIDEN SIDST...

OP | NED
14:09:2018 09:40
Bjelland fortryder ikke VM-udmeldinger: Det var vigtigt for mig

FC Københavns Andreas Bjelland fortryder ikke, at han tidligere på året meldte kontant ud om sin skade og den manglende udtagelse til VM-slutrunden i Rusland.


Det kom som en overraskelse for både Andreas Bjelland og en stor del af de danske fodboldfans, da den daværende Brentford-forsvarer ikke var at finde i Åge Hareides landsholdstrup til VM-slutrunden i Rusland denne sommer.

Bjelland havde ellers været fast mand i kvalifikationen, men den norske landstræner mente, at den 30-årige forsvarsspiller var for skadet til at kunne spille den første gruppekamp mod Peru. Det fik Andreas Bjelland til at kritisere landstræneren, da han ikke selv mente, at han var så skadet, som Hareide fik det til at lyde.

Ved den seneste landsholdssamling blev Bjelland så endnu engang fravalgt, men det får ham ikke til at fortryde sine kontante VM-udmeldinger tidligere på året: 

- Nej, det fortryder jeg ikke, men når man melder nogle ting ud, så har det nogle konsekvenser, og det vidste jeg også godt, dengang jeg gjorde det. Men jeg følte, at jeg stod i en situation uden en kontrakt og havde brug for at give min side af sagen, fordi jeg skulle finde en ny arbejdsgiver. Fortælle at jeg ikke var så skadet, som der var nogen, der antog.

- Det var vigtigt for mig at fortælle, hvordan tingene så ud fra min side i stedet for bare at tage imod de ting, der kom fra den anden side, siger Andreas Bjelland til Tipsbladet.

Sommeren bød i stedet på et skifte til FC København for den rutinerede forsvarsspiller, der i august fortalte, at han aldrig vil sige nej til landsholdet. Om døren er endegyldigt lukket, ved han dog ikke selv:

- Pas, det er svært at vide, hvad de tænker. Det skal jeg ikke sidde og gøre mig klog på. Men jeg har sagt, at jeg ikke kommer til at sige nej til landsholdet. Det er stadig en kæmpe ting, og det er et fedt hold at være en del af med den opblomstring og den opbygning, der er i gang i øjeblikket med folk, der spiller på så højt et niveau.

- Selvfølgelig vil jeg gerne være en del af landsholdet, men lige nu er der nogen, der gør det bedre end mig, fortæller Andreas Bjelland.

Læs hele det lange interview med Andreas Bjelland i fredagens udgave af Tipsbladet, hvor forsvarsspilleren også ser frem mod weekendens opgør mod FC Midtjylland og sit første europæiske gruppespil nogensinde. 

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Den store transferanalyse: Sommeren 2018 i Superligaen
- Interview: Arnesen og den store Ronaldo-transfer
- Red Bull-imperiet: De røde tyre tørner sammen
- Zenit: Historien om FC Københavns kommende modstandere
- Kronik: Seje Sergio Ramos
- Carlsens Corner
- Superliga-powerranking
- Spiltips
- Resultater


SIDEN SIDST...

OP | NED