SIDEN SIDST...

OP | NED
11:01:2018 19:43
Bedst og værst: Silkeborg-trio udfoldede sig på godt og ondt

Tipsbladet.dk er klar med det bedste og værste fra Ligalandsholdets venskabskamp mod Sveriges ditto.


Sverige Danmark (0-0) 1-0
Gustaf Nilsson 1-0 (93')

Kampens bedste

Danmark:

Det var svært for de danske spillere at gøre sig afgørende, og det kan også aflæses på antallet af store chancer. En spiller der dog lykkedes med at skabe muligheder var Jens Martin Gammelby, der fra sin position på højre back var flittig til at komme med frem. Flere gange tørrede han sin direkte modstander, Rasmus Lindkvist, og det kastede to store chancer af sig, som fortjente at blive omsat til mål.

Sverige:

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller, David Moberg Karlsson, viste i glimt, at han er en teknisk stærk angriber, der har evnen til at være kampafgørende. Desværre for ham var det et kompakt svensk mandskab, som ikke formåede at sætte ham op til de helt store chancer, og de chancer han kom til blev mere eller mindre skabt af ham selv. Gustaf Nilsson fortjener også anerkendelse for sit flotte mål, som han scorede dybt inde i dommerens tillægstid, og som dermed afgjorde kampen.

Kampens detalje:

Robert Skov får æren af kampens detalje, omend det måske ikke er en titel, han vil være stolt af. Kantspilleren fik en hård aflevering inde i feltet fra sin kollega i Silkeborg, Jens Martin Gammelby, men selvom han bare skulle heade bolden ind i mål fra tæt hold, så lykkedes det ham at heade bolden ned i jorden og over mål. 

Kampens værste:

Den svenske midterforsvarer, Jacob Une Larsson, spillede en god defensiv kamp, men en enkelt gang blev han fanget for langt oppe på banen, og det fik Mike Jensen at mærke, da svenskeren forsøgte at stoppe en omstilling ved at nedlægge Mike Jensen med en grov tackling. Dommeren takserede også episoden til et gult kort - det eneste i en ellers venligt spillet landskamp.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED