SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:10:2018 20:40
Avis: Liverpool og Manchester United bejler til Arsenal-profil i januar

Det kan udvikle sig til en kamp mellem nogle af Europas største klubber i januar, hvor Aaron Ramsey ligner en ombejlet spiller.


Hvis Arsenal skal have penge for Aaron Ramsey, kan den engelske klub meget vel blive nødt til at sælge i januar.

Forklaring er, at kontraktforhandlingerne mellem de to parter angiveligt er brudt sammen, og da waliseren har kontraktudløb næste sommer, vil han kunne skifte ganske gratis til en anden klub på det tidspunkt, hvis der ikke er blevet lavet en ny aftale.

Hvis Arsenal er villige til at slippe den centrale midtbanespiller i januar, vil det ganske givet være stor interesse. Ifølge London Evening Standard er både AC Milan, Inter og Juventus således interesserede, men ifølge avisen vil Aaron Ramsey foretrække at blive i England.

Det er i stedet gode nyheder for Liverpool og Manchester United, som ifølge den engelske avis har en langvarig interesse i den walisiske landsholdsprofil, der har været i Arsenal siden 2008.

Mindst én af de to engelske storklubber vil angiveligt forsøge at drage fordel af Aaron Ramseys usikre kontraktsituation.

Arsenal kigger muligvis allerede på en erstatning for Aaron Ramsey, og her bliver paraguayanske Miguel Almiron nævnt som en mulig afløser. Den 24-årige midtbanespiller er på kontrakt i MLS-klubben Atlanta United, og klubbens præsident kunne for nylig fortælle, at Miguel Almiron skifter til en engelsk klub i januar.


SIDEN SIDST...

OP | NED