SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
11:09:2018 10:41
Avis: Inter er tæt på at lande ny aftale med argentinsk bomber

Den argentinske måltyv, Mauro Icardi, er tæt på at forlænge sin aftale med den italienske klub, Inter.


Der driver positive vinde over Inter i øjeblikket.

Klubben er tilbage i Champions League efter seks års fravær fra turneringen, og samtidig er det lykkedes klubben at tiltrække spillere som Radja Nainggolan og Stefan de Vrij, mens store profiler som Mauro Icardi og Milan Skriniar er blevet i klubben.

Og der er flere gode nyheder for Inter.

Klubben er tæt på at kunne få en ny aftale med den allerstørste stjerne i klubben. Ifølge Gazzetta dello Sport har Inter tilbudt Mauro Icardi en kontraktforlængelse frem til sommeren 2023, og der er angiveligt en grundlæggende aftale på plads mellem parterne, som nu diskuterer nogle bonusser i aftalen.

Der er dog stor tro på, at kontraktforlængelsen bliver underskrevet, og at Inter-anføreren derfor vil være i klubben i 10 år, hvis han fuldfører kontrakten.

25-årige Mauro Icardi har spillet 184 kampe for Inter, hvor han har scoret imponerende 107 mål.


SIDEN SIDST...

OP | NED