SIDEN SIDST...

OP | NED
11:01:2019 18:26
Avis: Brøndby betaler 1,875 millioner kroner for Hedlund

Ekstra Bladet erfarer, at Brøndby IF betaler 1,875 millioner kroner for svenske Simon Hedlund.


Fredag eftermiddag annoncerede Brøndby IF deres første transfer i dette transfervindue, da de hentede 25-årige Simon Hedlund fra tyske Union Berlin.

Og ham har de ikke skullet betale meget for.

Den svenske offensivspiller, der er Ebbe Sands første indkøb som Brøndbys sportsdirektør, har nemlig kun kostet 250.000 euro, hvilket svarer til 1,875 millioner kroner. Dermed koster han næsten det samme, som Kamil Wilczek i sin tid gjorde, da han skiftede til Brøndby IF fra italienske Carpi.

Det skriver Ekstra Bladet.

25-årige Hedlund kommer til Brøndby efter to og en halv sæson i Union Berlin, hvor han nåede at spille 75 kampe og score 14 mål.

Han har fået trøjenummer 27 i Brøndby og har skrevet under på en kontrakt til 2023.


SIDEN SIDST...

OP | NED