SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
13:09:2018 20:21
Antidoping-agentur dropper sag mod Denis Cheryshev

Denis Cheryshev er blevet renset af de spanske dopingmyndigheder efter et par dages undersøgelse.


For et par dage siden blev der åbnet en sag mod den russiske landsholdsspiller Denis Cheryshev vedrørende doping. Det er sket på baggrund af, at hans far Dmitri havde fortalt, at hans søn havde indtaget væksthormoner forud for VM-slutrunden.

Derefter har denne far beskyldt journalisten for at fejlcitere ham. Ikke desto mindre har det internationale antidoping-agentur (WADA) overladt sagen til de spanske dopingmyndigheder, men de har tilsynelande hurtigt kunne afvise, at russeren skulle være positiv.

Torsdag er sagen blevet helt lukket. Det melder engelske BBC.

På twitter har Denis Cheryshev desuden lagt afgørelsen op.

Denis Cheryshev blev tidligere på sommeren lejet ud til Valencia fra Villareal, som han nu kan tørne ud for i ro og mag.

Kantspilleren scorede fire mål i fem kampe ved VM, hvor han var en af de ledende skikkelser på det russiske landshold, der nåede kvartfinalerne.


SIDEN SIDST...

OP | NED