SIDEN SIDST...

OP | NED
10:02:2019 12:32
Alexis om Champions League-titel: Vi kan slå alle

Alexis Sánchez drømmer om en Champions League-titel, og han kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre i Manchester United.


Manchester United har fået fornyet energi og ikke mindst masser af sejre, siden Ole Gunnar Solskjær har overtaget tøjlerne i den engelske klub. På tirsdag tager Solskjær og resten af United hul 1/8-finalerne af Champions League, hvor Paris Saint-Germain venter. 

En af dem, der skal sikre United det videre avancement, er Alexis Sánchez. Han har tidligere været tæt på en Champions League-titel i Barcelona, og han kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være muligt i Manchester United. 

- En Champions League-titel er en drøm for alle fodboldspillere. Jeg udlevede den drøm i Barcelona, og jeg fik smag for det. Jeg håber, at jeg kan vinde titlen en dag, og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det her, siger Sánchez til The Mirror.

Han er optimistisk inden de to opgør mod PSG. Ifølge ham, kan en klub af Uniteds størrelse besejre alle hold. 

- Vi kom i gennem gruppespillet, og nu venter PSG. Det er en stor test, men det er bare 180 minutters fodbold, så alt kan ske. United er en klub med så meget historie, og vi kan besejre enhver rival. Hvis vi kan vinde på Old Trafford og holde nullet, så tror jeg, vi er favoritter i Paris, siger Alexis Sánchez. 

PSG må undvære Neymar til de to opgør, mens Edinson Cavani er tvivlsom, da han blev skadet i PSG's kamp i weekenden. 


SIDEN SIDST...

OP | NED