SIDEN SIDST...

OP | NED
10:01:2019 17:38
Alexander Sørloth fik drømmedebut for Gent

Den norske angriber viste målform fra start af sin tid i belgiske Gent.


Han havde store problemer med at score mål i Crystal Palace, men det lader til, at den engelske klub bare skal hente Jess Thorup. For der lader til at ske noget med Alexander Sørloth, når han arbejder sammen med den danske træner.

I FC Midtjylland blev nordmanden solgt efter et halvt år, efter han hakkede dem ind på stribe for FCM, og nu er hans tid i Gent, som han er udlejet til, startet, som tiden i FC Midtjylland sluttede: Med mål.

Nordmanden var på pletten to gange, da Gent på træningslejr vandt med 6-1 over Holstein Kiel fra den næstbedste tyske række, og dermed fik han en fremragende start på sin tid i belgisk fodbold.

Angriberen var manden bag målet til 1-0, da han headede Gent i front, og det var også Sørloth, der sikrede Gent en føring på 2-0, da han i et kontraangreb modtog en friløber og sparkede bolden sikkert forbi målmanden.

Gent spiller endnu en testkamp på træningslejren i Spanien, inden Jess Thorups mandskab vender tilbage til Belgien og forbereder sig til foråret i Jupiler League.

Du kan se Sørloths kasser herunder:


SIDEN SIDST...

OP | NED