SIDEN SIDST...

OP | NED
05:11:2018 21:58
Ajax-træner klarmelder Dolberg til Benfica-kamp

Kasper Dolberg er klar til kamp, når Ajax møder Benfica i Champions League.


Kasper Dolberg er i storform i øjeblikket, og han kan fortsætte formen, når Ajax møder Benfica i Champions League onsdag.

Den danske angriber måtte ellers udgå med maveproblemer, da Ajax slog Willem II i Æresdivisionen i weekenden, men han er kommet sig og tager med holdet til Lissabon.

Det bekræftede Ajax’ cheftræner, Erik ten Hag til klubbens hjemmeside mandag.

- Han var tilbage i træning i dag (mandag, red.), og han ser ud til at være kommet sig. Så han kan komme med til Lissabon, fortæller ten Hag.

Til gengæld meddeler han, at midtbanespilleren Canel Eiting ikke er klar.

21-årige Dolberg døjede med skader i sæsonstarten, men har hurtigt fundet målformen, efter at han kom tilbage i september. I 12 kampe er det nemlig blevet til fem mål, og i løbet af de sidste fem Æresdivisionen-kampe er det blevet til fire mål.


SIDEN SIDST...

OP | NED