SIDEN SIDST...

OP | NED
08:11:2018 13:13
AGF-profils agent: Nu er det tid til noget nyt

Dino Mikanovic er snart fortid i AGF, fortæller spillerens agent Jozo Palac.


Han har med undtagelse af de sidste ti minutter af kampen mod FC København i Telia Parken spillet samtlige minutter på AGF's højre back i denne sæsons Superliga, men når kontrakten udløber til sommer er det slut.

24-årige Dino Mikanovic har nemlig ikke tænkt sig at forlænge sin kontrakt med aarhusianerne, lyder det fra kroatens agent:

- Han har været i Aarhus i en del år og har gjort det rigtig godt for klubben, mens klubben også har været god for hans karriere, men nu er det tid til noget nyt, fortæller agenten Jozo Palac til bold.dk. 

Dino Mikanovic' agent fortæller også, at der er flere klubber, som har vist interesse i den 24-årige kroat, og at et vinterskifte også kan komme på tale, hvis den rette klub melder sig. 

Højrebacken kom til AGF fra Hajduk Split tilbage i 2015 og har siden spillet 101 kampe for klubben.


SIDEN SIDST...

OP | NED