SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
12:06:2018 14:34
Agent tager afstand til Nicki Billes mulige voldsdom

Ifølge franske medier er Nicki Bille blevet idømt en måneds ubetinget fængsel for vold og usædelighed. Det tager angriberens agent, som endnu ikke har kunnet få historien be- eller afkræftet, afstand fra, hvis det er sandt.


Mandag blev Nicki Bille angiveligt idømt en måneds ubetinget fængsel for at have slået på en kvinde uden for en bar i Monaco.

Det er ikke en historie, som angriberens agent, Nikola Juric, ved noget om. Agenten gør dog klart, at han tager afstand fra episoden, hvis det viser sig at være sandt.

- Jeg aner intet lige nu. Hvis det er sandt, så tager jeg på det kraftigste afstand fra sådan noget svineri. Ellers har jeg ingen yderligere kommentarerer, siger Nikola Juric til B.T.

Episoden fandt tilsyneladende sted torsdag i sidste uge, hvor Nicki Bille – ifølge mediet Monaco-Matin – tog kvælertag på en dansk veninde. Da en anden kvinde ville forsøge at stoppe det, blev hun slået af Nicki Bille.

Nicki Bille skal foruden de 30 dage i fængsel betale en bøde på 5.500 kroner og godt 22.000 kroner til det kvindelige offer.


SIDEN SIDST...

OP | NED