SIDEN SIDST...

OP | NED
11:10:2018 09:15
Agent: Karlo Bartolec til England eller Tyskland

Næste destination for Karlo Bartolec bliver formentlig England eller Tyskland, fastslår agenten.


For ganske få måneder siden stod Kroatien i en VM-finale. Nu venter et opgør mod England i Nations League og en venskabskamp mmod Jordan, og kroaterne kan i den forbindelse give debut til FC Nordsjællands Karlo Bartolc.

Den 23-årige højreback er for første gang blevet udtaget til A-landsholdet i Kroatien, og hvis alt går vel, får Bartolec altså sin debut for viceverdensmestrene i nærmeste fremtid. Dermed vil en stor drøm gå i opfyldelse for FCN-profilen.

En anden stor drøm for Karlo Bartolec er at skifte til en klub i en af de store ligaer i Europa, og hvis man skal tro Danko Dikic, der er agent for Bartolec, er vejen banet.

- Karlo var en smule tilbageholdende, da han modtog et tilbud fra Danmark, men jeg overbeviste ham om, at det var den bedste liga for hans udvikling. Han tilpassede sig hurtigt, spiller for det yngste hold i Europa, leverer stabilt og er hele tiden på radaren af scouts fra engelske og tysker klubber. Hans karriere vil helt sikkert pege i retning mod en af de to ligaer, siger Danko Dikic til Vecernji.

Karlo Bartolec afsoner karantæne, når FC Nordsjælland møder FC Midtjylland efter landskampspausen. 


SIDEN SIDST...

OP | NED