SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:09:2018 22:33
AC Milan manglede tro på André Silva

Den tidligere portugisiske landsholdsangriber Nuno Gomes mener ikke, at AC Milan troede nok på landsmanden André Silva.


I sommeren 2017 hentede AC Milan med store forventninger den portugisiske angriber André Silva i FC Porto. Successen udeblev, og derfor er den unge angriber sendt på leje i Sevilla.

Angriberen debuterede mod Rayo Vallecano, og det kvitterede han for med et hattrick. Silvas landsmand Nuno Gomes mener, at manglende tillid stod i vejen for succes i Italien.

- De havde ikke nok tiltro til ham. Han er ikke en Inzaghi-type, men en angriber der bevæger sig, og som kan lave assists, udtaler Gomes til Tuttosport.

22-årige Silva er en del af det portugisiske landshold, som lige nu møder Italien, og det var netop Silva, der bragte portugiserne foran.


SIDEN SIDST...

OP | NED