SIDEN SIDST...

OP | NED
08:01:2019 09:32
AaB gør klar til køb af Lucas Andersen: Vi skal tales ved i løbet af januar

Sportsdirektør Allan Gaarde er klar til at gøre lejeaftalen med Lucas Andersen til en permanent aftale.


Han fik debut på førsteholdet som bare 17-årig, og hurtigt kunne de i Ajax også se det store talent, Lucas Andersen besidder, så han kom til udlandet og har været der siden.

Karrieren i udlandet har dog haft sine nedture, og derfor vendte den offensive midtbanespiller i sommer tilbage til AaB og hjembyen Aalborg, hvor han ledte efter glæden og lysten ved spillet igen. 

Et halvt år efter returen til dansk fodbold ser Lucas Andersen ud til at have fundet glæden igen, og han blev i løbet af efteråret vigtigere og vigtigere for det AaB-mandskab, der så ud til at sprudle noget mere, da Jacob Friis overtog jobbet som træner fra Morten Wieghorst.

Og AaB er efterhånden også ved at gøre jorden i forhold til at gøre Lucas Andersen-aftalen permanent.

- Jeg har aftalt med Lucas, at vi skal tales ved i løbet af januar. Så må vi se, om vi kan finde en løsning, men det håber jeg meget, at vi kan, siger Allan Gaarde til Nordjyske.

24-årige Lucas Andersen er lejet for resten af indeværende sæson i schweiziske Grasshoppers, og AaB har en købsoption i aftalen med Grasshoppers, så klubben altså kan købe den tidligere danske landsholdsspiller fri.

Så handler det altså om, hvorvidt Lucas Andersen vl "hjem" permanent, og om AaB og Andersen kan blive enige om de økonomiske forhold.

Ifølge Allan Gaarde er det "en stor sag for AaB" økonomisk, hvis man køber Lucas Andersen fri af Grasshoppers.

Lucas Andersen spillede i efteråret 12 Superliga-kampe for AaB - han scorede fire gange.


SIDEN SIDST...

OP | NED