SIDEN SIDST...

OP | NED
10:02:2019 18:51
AaB forhandler fortsat med Lucas Andersen

AaB vil gerne hente Lucas Andersen permanent, men parterne mangler at nå til enighed.


I sommer hentede AaB Lucas Andersen hjem til Aalborg og Superligaen, da de lejede ham fra schweiziske Grasshoppers.

I aftalen sikrede AaB sig også en købsoption, og den håber AaB at udnytte inden længe. Parterne mangler dog at nå til enighed, fortæller sportsdirektør Allan Gaarde til Ritzau.

- Det er et spørgsmål om, at vi skal nå hinanden. Der er ikke noget galt i det, men der er jo to parter i en forhandling, og de trækker i hver ende, fortæller Allan Gaarde.

Allerede i januar fortalte Allan Gaarde til tipsbladet.dk, at de arbejdede på at købe Andersen fri, men han understregede samtdig, at de ikke har en deadline i den forbindelse.

- Det er noget, vi er i gang med, og det er selvfølgelig en stor prioritet for os, at vi kan beholde Lucas, som har været en rigtig god spiller i efteråret. Vi har mange gode snakke med Lucas, men vi har jo ikke travlt i den forbindelse. Der er ikke nogen deadline i forhold til, hvornår vi eventuelt kan købe Lucas fri, fortalte Allan Gaarde til tipsbladet.dk.

Lucas Andersen, 24 år, har spillet  12 kampe og scoret fire mål i Superligaen i denne sæson.


SIDEN SIDST...

OP | NED