SIDEN SIDST...

OP | NED
09:09:2018 11:30
”Faxe”: Vi har brug for de rigtige spillere mod Wales

John ”Faxe” Jensen glæder sig over, at DBU og Spillerforeningen er blevet enige om en midlertidig aftale, så de rigtige landsholdsspillere vender tilbage.


John ”Faxe” Jensen stod i spidsen for det alternative danske landshold, der mødte Slovakiet, men det kommer ikke til at være ham, der står på sidelinjen i søndagens Nations League-opgør mod Wales, og det kommer ikke til at være de samme spillere.

I mellemtiden har DBU og Spillerforeningen nemlig indgået en midlertidig aftale, som betyder, at landstræner Åge Hareide er tilbage på sidelinjen, mens profiler som Simon Kjær, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel er tilbage på banen.

Og det er for det bedste, mener John ”Faxe” Jensen. Der er brug for de rigtige spillere mod Wales, mener han.

- Vi har brug for, at de rigtige spillere spiller den kamp. Spillerne, der spillede onsdag aften, var glade for, at det rigtige hold ville spille Wales. Jeg synes ikke, at de semiprofessionelle spillere skulle spille mod Wales, især i Nations League, fortæller ”Faxe” til BBC Sport.

Det var dog en fantastisk oplevelse at stå i spidsen for landsholdet mod Slovakiet.

- At vi spillede onsdag aften og kun tabte 3-0 var en af de mest fantastiske oplevelser, men den næste dag da parterne havde indgået en aftale, var jeg meget glad for det.

Åge Hareides mandskab møder Wales søndag aften klokken 18.00.


SIDEN SIDST...

OP | NED