SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
07:02:2019 21:49
Torsdagens rygtebørs (opdat.): Real skal give en milliard for Hazard

Tipsbladet.dk giver dig her torsdagens bedste rygter fra international fodbold.


Federico Chiesa fra Fiorentina til Real Madrid 
Note:
En af italiensk fodbolds mest spændende spillere er den 21-årige offensivspiller Federico Chiesa fra Fiorentina. Den unge italiener har i forvejen været rygtet til klubber som Manchester City, Juventus og Bayern München, men nu melder Real Madrid sig ifølge et italiensk medie på banen. Den 21-årige italiener er søn af den tidligere angriber Enrico Chiesa, og han koster ifølge mediet 60 mio. euro. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Corriere dello Sport

James Maddison fra Leicester City til Tottenham 
Note:
 Rygterne om danske Christian Eriksens fremtid i Tottenham vil ingen ende tage, og nu forlyder det, at London-klubben forbereder sig på en fremtid uden Eriksen. Ifølge The Mirror er Tottenham interesseret i Leicesters 22-årige midtbanemand James Maddison, der har gjort en god figur siden skiftet til de tidligere mestre. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mirror

Leandro Trossard fra Genk til Arsenal
Note:
En anden midtbanespiller i Premier League med en uvis fremtid er Mesut Özil. Derfor er Arsenal også begyndt at forestille sig en fremtid uden Ózil, og her har de udset sig Leandro Trossard fra Genk. Den 24-årige offensivspiller har været i god form i denne sæson, hvor han har lavet ti mål i 18 kampe for Genk.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Football.London

Hirving Lozano fra PSV Eindhoven til Napoli 
Note:
 Det kan vel betegnes som et mindre mirakel, at mexicanske Hirving Lozano, efter en fremragende VM-slutrunde og en god sæson, stadig spiller i hollandske PSV. Men det skulle også slutte nu. Ifølge det italienske medie er Lozano og hans agent enige med Napoli, og nu mangler de to klubber kun det sidste, før de har fundet hinanden på prisen. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Il Mattino.

Alejandro Grimaldo fra Benfca til Arsenal eller Atletico Madrid
Note: Arsenal leder efter en forbedring på venstre-back, mens Atletico Madrid har en masse usikkerhed og Lucas Hernandez og Filipe Luis. Derfor har de to klubber set sig varme på Benficas venstre-back Alejandro Grimaldo. Inter og Manchester City har tidligere vist interesse i forsvarsspilleren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo

Mandzukic fra Juventus til Dalian Yifang
Note: Mario Mandzukic har afvist et tilbud fra den kinesiske klub, Dalian Yifang, der også er ude efter Marek Hamsik. Tilbuddet på 75 millioner kroner i årsløn kunne ikke lokke kroaten væk fra den italienske mesterklub
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport Mediaset

Isco fra Real Madrid til FC Barcelona
Note: Isco er ikke en del af Santiago Solaris normale start 11'er, og det pønser rivalerne FC Barcelona på at udnytte. Isco kan dermed blive afløseren for Andres Iniesta.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Eden Hazard fra Chelsea til Real Madrid
Note: Eden Hazard forventes ifølge flere medier at kræve et skifte til Real Madrid til sommer. Chelsea-stjernen har sagt, at der snart kommer en afklaring på hans fremtid. Chelsea vil dog angiveligt kræve i nærheden af en milliard for at slippe belgieren. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: London Evening Standard


SIDEN SIDST...

OP | NED