SIDEN SIDST...

OP | NED
01:12:2016 14:12
Everton-fans RASENDE på Koeman: Pynter juletræ i Liverpool-farver

Ronald Koeman kom under angreb af Everton-fansene - for at pynte sit juletræ for rødt.


Hvis man her den 1. december gik rundt og troede, at pynten på ens juletræ næppe kan forarge folk, så skal man tro om med det samme.

Det kan man bare spørge Everton-manager Ronald Koeman om.

Som så mange andre i denne juletid har hollænderen anskaffet sig et juletræ, og han har naturligvis også pyntet det - med en masse rødt julepynt. Og det er Everton-fansene absolut ikke begejstrede for. Everton er som bekendt arvefjender til Liverpool, så at klubbens manager har pyntet sit juletræ i rivalens farver, er bestemt ikke faldet i god jord.

Derfor er Ronald Koeman blevet bombarderet af vrede Everton-fans, og det har fået hollænderen til at pynte sit juletræ om, således det ikke støder nogen.

Han lægger dog ikke skjul på, at han ikke ligefrem havde det brede julesmil fremme, da han gik igang med ompyntningen.

- Jeg tror, der er vigtigere ting i verden end at gøre en stor historie ud af et juletræ!!!, skriver Koeman på sin Twitter-profil.

Se Ronald Koemans juletræ før og efter i billedet i toppen af denne artikel. 


SIDEN SIDST...

OP | NED