SIDEN SIDST...

OP | NED
08:02:2019 19:55
Gomez tilbage om over en måned

Joe Gomez er først til rådighed for Jürgen Klopp om over en måned.


Ikke siden 5. december har Joe Gomez været i kamp for Liverpool, da han har været skadesplaget, og nu er der kommet foreløbige udsigter til et comeback for forsvarsspilleren.

Gomez er blevet opereret, og tidshorisonten på et comeback hedder fire til seks uger.

- Joes operation gik fint. Det er altid svært at sige, hvor lang tid det tager at komme sig, men der går fire til seks uger, før han kan spille. Det bliver forhåbentlig sådan, siger Klopp ifølge goal.com.

Også Trent Alexander-Arnold har været ukampdygtig de sidste uger, men ham er der bedre udsigter med.

- Trent trænede for første gang i går og nævnte ingen problemer, forklarer Klopp.


SIDEN SIDST...

OP | NED