SIDEN SIDST...

OP | NED
02:12:2018 19:26
Emery: Vi connectede med fansene

Unai Emery mener, at Arsenal connectede med fansene, som hjalp dem til at besejre Tottenham.


Arsenal er ubesejret i 19 kampe under Unai Emery efter sejren over Tottenham i North London derby. Manageren hyldede fansene ovenpå kampen, som, han mener, var med til at sikre sejren.

- Atmosfæren var rigtig god, og de skubber os frem. For fansene er det en speciel kamp, og det er det også for os, for vi vil give dem en speciel kamp. Jeg synes, at vi connectede med supporterne i dag, siger Emery til Sky Sports efter kampen.

Den spanske manager understreger betydningen af god opbakning, og her peger han på Tottenhams seneste hjemmekamp mod Chelsea, hvor Spurs blev båret hjem af publikum på Wembley til en flot sejr.

Sejren betyder, at Arsenal rykker op i top fire, hvor de overhaler Tottenham, som dog har samme antal point.


SIDEN SIDST...

OP | NED