SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
12:09:2018 19:50
Præsident og legende: 51-årige Weah gjorde comeback på fodboldbanen

Den legendariske fodboldspiller, George Weah, gjorde tirsdag aften comeback i en venskabskamp for Liberia mod Nigeria.


Det er bestemt ikke hver dag, at en 51-årig spiller 79 minutter i en landskamp.

Ikke desto mindre var det, hvad der skete tirsdag aften i Monrovia, hvor George Weah gjorde comeback på fodboldbanen for Liberia hele 16 år efter, at han senest havde været i aktion for sit land.

Liberia havde arrangeret en træningskamp for at pensionere trøje nummer 14, som George Weah havde båret i sin aktive karriere, men da kampen skulle til at starte var det med 51-årige George Weah på banen mod Nigeria.

Og den afrikanske angriber, som blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i 1995, spillede 79 minutter, inden han blev udskiftet til stående ovationer fra de fremmødte tilskuere. Nigeria vandt opgøret 2-1.

Gennem sin aktive karriere spillede George Weah i europæiske storklubber som AC Milan, Paris Saint-Germain og Monaco.

Efter han stoppede sin karriere i 2003, begyndte han at involvere sig i politik, og nu er han præsident i Liberia.


SIDEN SIDST...

OP | NED