SIDEN SIDST...

OP | NED
11:10:2017 07:06
USA misser VM

VM i Rusland næster sommer bliver uden USA, som ikke kommer med efter, at de tabte 2-1 til Trinidad & Tobago.


For første gang siden 1986 kommer USA ikke til at være repræsenteret ved VM i fodbold. Det står klart efter de i nat tabte til puljens sidsteplads, mens Panama sikrede sig en sejr over Costa Rica.

USA begyndte den sidste kvalifikationsrunde på den adgangsgivende tredjeplads, men et sent mål af Panama ændrede det hele.

Trinidad & Tobago var overraskende foran 2-0 ved pausen, og selvom det lykkedes stortalentet fra Borrussia Dortmund, Christian Pulisic, at reducere kort inde i anden halvleg, så lykkedes det ikke USA at vende opgøret.

Og da Roman Torres bragte Panama foran 2-1 i det 88. minut, så var overraskelsen leveret. Der er dog malurt i bægeret for både Costa Rica og USA, da Panamas første mål ikke så ud til at være over stregen. 

Ikke en gang to playoff-kampe mod Australien kunne det blive til, da Honduras snuppede den mulighed efter en 3-2 sejr over Mexico, som allerede var kvalificeret.


SIDEN SIDST...

OP | NED